Opi brf II[1] - trekun og endurbtt - til nverandi rkisstjrnar Framsknarflokks og Sjlfstisflokks, varandi fyrirhugu fjrlg, v. heilbrigisml, sem lg vera fram Alingi dag:

Opi brf II[1] - trekun og endurbtt - til nverandi rkisstjrnar Framsknarflokks og Sjlfstisflokks, varandi heilbrigisml: A gefnum tilefnum, varandi frttir (og Kastljs) Rv (28. Og 29. september sl.), Morgunblasins (30 september), og fleiri fjlmila (einkum 28. Og 29. september sl.), spyr undirritaur enn og aftur hjkvmilega nverandi rksisstjrn, eftirfarandi opinna spurninga:



1. Hvernig rkisstjrnFramasknar- og Sjlfstisflokks tk vi fyrri rkisstjrn slands, eftir kosningarnar vori 2013, varandi mikilvg og jafnvel lfsnausynleg kosningalofor?

2.
virkilega a svkja kosningalofor um 12-13 milljara lfsnausynlegra fjrframlaga til Landssptalans, en kosningalofori kom skrt fram opinni umru fyrir kosningarnar sl. vor, og var enn rtta opinberlega sumaringi Alingis, ar sem srstaklega var teki fram, a nausynlegt vri, a jarstt nist um etta ml?

3.
jafnvel a skera enn frekar niur lfsnausynleg fjrframlg til Landsptalans, vntanlegum fjrlgum (og fjraukalgum) fyrir rin 2013 - 2014?

4.
Og hva me lofor um lfsnausynleg fjrframlg til annarra sjkrahsa, og heilbrigisstofnana, bi hfuborgarsvinu og landsbygginni?

5. Stendur jafnvel til a skera niur til lfnausynlegra sjkraflutninga, bi hfuborgarsvinu og landsbygginni?

6. Ofangreint varar almannavarnir og almannaheill! Stendur a ekki skr hrra, en tilvsun til svonefnds hallareksturs? Og er nefndur hallarekstur e.t.v. ekki kominn til, vegna marg endurtekins fjrsveltis hins opinbera, til nefndra lfsnausynlegra og eigingjarnra heilbrigis- og bjrgunarstarfa?

lgfririti Sigurar Lndal, lagaprfessors,Um lg og lgfri,varandi 41. gr.Stjrnarskrr lveldisins slands,nr. 33, 17. jn 1944, segir orrtt:

41. gr. stjrnarskrrinnar er gert r fyrir fjraukalgum.Vandi er a sj nkvmlega fyrir alla fjrrf og vnt gjld vera iulega. Er kostur a afla heimilda til greislnar rkissji umfram a sem mlt er fjrlgum.Fjraukalg eru lg framsamt fjrlgum nsta rs, annig a ar eru fjrlg yfirstandi rs leirtt a fenginni reynsluog heimild a nokkru leyti veitt eftir a greislur hafa fari fram, en a ru leyti til a greia fyrirsjanlegtgjld. (Sigurur Lndal, 2002,Um lg og lgfri, bls. 105; hrslubreytin: ).


Me vinsemd og viringu, og skum um alla Gus blessun.
lafur risson, cand. theol.




Hfundur er me embttisprf gufri, fr Hskla slands, oglgbundinn rtt til embttisgengis til prestsjnustu.


[1] Fyrra opna brf undirritas til nverandi rkisstjrnar slands, birtist heimasu hans (olafurthorisson.blogg.is), ann 29. september sl.


MANNVINURINN OG KRISTNIBOSLKNIRINN ALBERT SCHWEITZER: R ER ALDARAFMLI SJKRAHSS HANS, SEM HANN REISTI UPPHAFLEGA LAMBARENE (GWE) MI-AFRKU:

MANNVINURINN OG KRISTNIBOSLKNIRINN ALBERT SCHWEITZER: R ER ALDARAFMLI SJKRAHSS HANS, SEM HANN REISTI UPPHAFLEGA LAMBARENE (GWE) MI-AFRKU:


I
Mannvinurinn og kristniboslknirinn Albert Scheitzer, fylgdi efir eirri kllun, a fylgja Jes Kristi ann htt, a gefa Honum allt sitt lf. Byggist s afstaa ekki sst hinni kristnu krleikstr hans, sem kemur srstaklega fram niurlagsorum hans gufririti snu, um
visgur Jes,ar sen kemur skrt fram, a Jess kallar oss enn til fylgdar vi sig sem forum daga, skipar oss fyrir, og bendir oss au verkefni, sem arf a leysa vorum tmum. Og eir, sem hla Honum, mun Hann opinbera sig, og sem segjanlegan leyndardm mun eir sjlfir komast a raun um, hver Hann er. (Albert Scheitzers, 1954,The Quest of the Historikal Jess,bls. 401;Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson,Albert Schweitzer, visaga,bls. 41).

II
Grundvllurinn er Jess Kristur. essi kristna lfshugsjn Scheitzers, er rofa samhengi, vi kristnibosskipunina sem og a, hvernig Jess, bi lknai sjka, og endurleysti til lifandi trar Hann sem og fyrirmlum Jes til lrisveinanna, a lkna sjka, og boa eim a fagnaarerindi, a Gusrki er nnd. Tengist etta jafnframt grundvallarhugmyndum Schweitzers, a Jess og frumkristnin, vntu komandi heimsslita, og a Guleg tilvera tki vi, og Jess vri hinn fyrirheitni Messas, byggist verulega sari gyinglegri/um heimsslitakenningu/m, a Gus rki vri nnd, sem byggist ar hinum fyrirheitni Messasi. (Albert Scheitzers, 1954,The Quest of the Historikal Jess,bls. V (ogVI); Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson,Albert Schweitzer, visaga,bls. 36-39. m fyllilega tlka rofa samhengi, niurlags orum Alberts Schweitzers, bk sinni,skipun Jes til lrisveina sinna, a sinna snum minnstu mebrrum og systrum, .m.t. sjkum, fngum o.s.frv.(Albert Scheitzers, 1954,The Quest of the Historikal Jess,bls. VI; herslubreyting ). ,,ll lifandi ekking Gui er flgin v, a vr lifum hann sem kleiksvilja hjrtum vorum. (Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson,Albert Schweitzer, visaga,bls. 270). Allt sem skiptir mli er viljinn, vonin og trin. (Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson,Albert Schweitzer, visaga,bls. 271).

III
byggist, ea llu heldurdpkar, hin kristna krleikshugsjn Schweitzers, einnig kristilegu siferilegu liti hans, ,,lotningu fyrir lfinu, sem kemur fram kristilegu heimspekiriti hans,Kultur und Ethic (Menning og Sifri/Siferi) ,,Hugtaki ,,lotning fyrir lfinu hefur ll skilyri, segir Schweitzer, til a vera grundvllur einfaldrar lfsskounar, sem allir geta skili, en er um lei samrmi vi krfur rkrnnar hugsunar ogsamkvm krleikskenningu Jes.(Sigurbjgrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson,Albert Schweitzer, visaga,bls. 268; herslubreyting: ).

IV
essi djpa kristilega lfshugsjn dpkar enn dpt eirrar kristilegu lfshugsjnar, sem fram kemur hinni kristnu krleikshugsjn Alberts Schweitzer, sem kemur ekki sst fram gufrikenningum hans, einkum fyrrnefndum niurlagsorum hans riti snu umvisgur Jes,enda fylgdi hann klluninni algjrlega eftir, me v a reisa sjkrahs, Lambarene vi gwefljt, Frnsku Mibaugs-Afrku (A. E. F.), og starfai ar sem kristniboslknir rma hlfa ld. (Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson,Albert Schweitzer, visaga,bls. 81, 250). Albert Schweitzer reisti sjkrahsi ri 1913, og r eru v 100 r liin, fr v hann reisti sjkrahsi upphaflega.


Reykjavk, 10. mars 2012. Birt upphaflega: 25. mars, 2011. Birt endurbtt: 11. aprl 2012 og 15. gst 2013; 14. SEPTEMBER 2013.


Me skum um alla Gus blessun

lafur risson, cand. theol.


Hfundur er me embttisprf gufri fr H., og hefur lgbundinn rtt til embttisgengis til prestsjnustu.


MANNVINURINN OG KRISTNIBOSLKNIRINN ALBERT SCHWEITZER; R ER EIN LD LIIN, SAN HANN REISTI UPPHAFLEGA SJKRAHS AFRKU:



I
Mannvinurinn og kristniboslknirinn Albert Scheitzer, fylgdi efir eirri kllun, a fylgja Jes Kristi ann htt, a gefa Honum allt sitt lf. Byggist s afstaa ekki sst hinni kristnu krleikstr hans, sem kemur srstaklega fram niurlagsorum hans gufririti snu, um
visgur Jes,ar sen kemur skrt fram, a Jess kallar oss enn til fylgdar vi sig sem forum daga, skipar oss fyrir, og bendir oss au verkefni, sem arf a leysa vorum tmum. Og eir, sem hla Honum, mun Hann opinbera sig, og sem segjanlegan leyndardm mun eir sjlfir komast a raun um, hver Hann er. (Albert Scheitzers, 1954,The Quest of the Historikal Jess,bls. 401;Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson,Albert Schweitzer, visaga,bls. 41).

II
Grundvllurinn er Jess Kristur. essi kristna lfshugsjn Scheitzers, er rofa samhengi, vi kristnibosskipunina sem og a, hvernig Jess, bi lknai sjka, og endurleysti til lifandi trar Hann sem og fyrirmlum Jes til lrisveinanna, a lkna sjka, og boa eim a fagnaarerindi, a Gusrki er nnd. Tengist etta jafnframt grundvallarhugmyndum Schweitzers, a Jess og frumkristnin, vntu komandi heimsslita, og a Guleg tilvera tki vi, og Jess vri hinn fyrirheitni Messas, byggist verulega sari gyinglegri/um heimsslitakenningu/m, a Gus rki vri nnd, sem byggist ar hinum fyrirheitni Messasi. (Albert Scheitzers, 1954,The Quest of the Historikal Jess,bls. V (ogVI); Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson,Albert Schweitzer, visaga,bls. 36-39. m fyllilega tlka rofa samhengi, niurlags orum Alberts Schweitzers, bk sinni,skipun Jes til lrisveina sinna, a sinna snum minnstu mebrrum og systrum, .m.t. sjkum, fngum o.s.frv.(Albert Scheitzers, 1954,The Quest of the Historikal Jess,bls. VI; herslubreyting ). ,,ll lifandi ekking Gui er flgin v, a vr lifum hann sem kleiksvilja hjrtum vorum. (Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson,Albert Schweitzer, visaga,bls. 270). Allt sem skiptir mli er viljinn, vonin og trin. (Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson,Albert Schweitzer, visaga,bls. 271).

III
byggist, ea llu heldurdpkar, hin kristna krleikshugsjn Schweitzers, einnig kristilegu siferilegu liti hans, ,,lotningu fyrir lfinu, sem kemur fram kristilegu heimspekiriti hans,Kultur und Ethic (Menning og Sifri/Siferi) ,,Hugtaki ,,lotning fyrir lfinu hefur ll skilyri, segir Schweitzer, til a vera grundvllur einfaldrar lfsskounar, sem allir geta skili, en er um lei samrmi vi krfur rkrnnar hugsunar ogsamkvm krleikskenningu Jes.(Sigurbjgrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson,Albert Schweitzer, visaga,bls. 268; herslubreyting: ).

IV
essi djpa kristilega lfshugsjn dpkar enn dpt eirrar kristilegu lfshugsjnar, sem fram kemur hinni kristnu krleikshugsjn Alberts Schweitzer, sem kemur ekki sst fram gufrikenningum hans, einkum fyrrnefndum niurlagsorum hans riti snu umvisgur Jes,enda fylgdi hann klluninni algjrlega eftir, me v a reisa sjkrahs, Lambarene vi gwefljt, Frnsku Mibaugs-Afrku (A. E. F.), og starfai ar sem kristniboslknir rma hlfa ld. (Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson,Albert Schweitzer, visaga,bls. 81, 250). Albert Schweitzer reisti sjkrahsi ri 1913, og r eru v 100 r liin, fr v hann reisti sjkrahsi upphaflega.


Reykjavk, 10. mars 2012. Birt upphaflega: 25. mars, 2011. Birt endurbtt: 11. aprl 2012 og 15. gst 2013. Samrit.


Me skum um alla Gus blessun

lafur risson, cand. theol.


Hfundur er me embttisprf gufri fr H., og hefur lgbundinn rtt til embttisgengis til prestsjnustu.



SFELLDUR NIURSKURUR TIL EIRRA LYKILSTARFA OG JNUSTU, SEM ERU UPP LF OG DAUA HINS ALMENNA BORGARA KOMIN:


    • lafur rissondeilditengill.
      www.ruv.is
      Sigrur Ingibjrg Ingadttir, formaur fjrlaganefndar, segir a nefndin hafi ska eftir liti Rkisendurskounar en a s liur taki nefndarinnar til a auka fjrstjrnarva
      Lkar ettaDeila9. ma kl. 16:32
        • lafur risson Uppsafnaur fjrhagsvandi heilbrigismla-, lggslu- og annarra bjrgunarsarfa, er fyrst og fremst tilkominn vegna fjrsveltis nverandi landsstjrnar til essara lfsnausynlegu mlaflokka, sem varar lf og heilsu frveiks flks, .m.t. frveikra barna sem og annarra landsmanna, er varar lggslu og nnur bjrgunarstrf, og ekki sst Landhelgisgslunnar. Forgangsr nverandi rkisstjrnar, er me llu verjandi, og enginn greinarmunur gerur eli vikomandi starfa og jnustu. eru fjraukalg ltils metin, en me fjraukalgum er skylt a fylla upp ann mlaflokk, sem vantar, fr v fjrlgin sjlf voru sett. Athygli vekur, a engu til spara, egar kemur a "gluverkefnum" landsstjrnarinnar! v eru ng skynsemisrk til a hgt s a spyrja eftirfarandi spurninga:


          Eru vikomandi rherrar ekki ngu sekir, hva varar silausan, og raun glpsamlegan niurskur til eirrar jnustu, sem vara almannavarnir og almannaheill???????????????????????????????

          Lokun bramtku landsbygginni sem og skering varandi arar bramtakanar, og ekki sst varandi Landsptalann (LSH.), varar ekkert anna en grfa atlgu gegn almannavrnum og almannaheill, auk annars niurskurar til heilbrigis-, lggslu- og annarrar bjrgunarstarfsemi!!!!!!!



          hr a fara a fremja glp, gegn fjlda flks, .m.t frveikum brnum,
          ea er lf frveiks flks sem og annarra landsmanna, svo ltils viri, a breyta verur grunnreglu almennra hegningarlaga fr rinu 1940 sem og grunnreglu eldri laga, .m.t. eldri laga en fr rinu 1874??????????



          .9. ma kl. 16:43Lkar etta
        • lafur rissonEa eru varnaaror forstjra LSH. sem og formanns flags lgreglumanna einskis metin??????????????????????????????
        • lafur rissonEa er okkar siblinda og volaa land ori a "fasistarki - glparki",ar sem skipulg glpastarfsemi er sfellt a aukast hr landi, m.a. mansal og vndi. tt ekki vri nema vegna essarar hrmulegu runar, sem fer m.a. um Vesturlnd, eins og banvnn faraldur, tti m.a. vert mti, a strefla lggsluna! Nema vi vinnum a v , okkar siferilega dofa og siblindu, a strefla glpsamlega starfsemi!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!


    • l
      www.ruv.is
      Starfsmenn Landsptalans eru n 45 mnnum frri en eir voru upphafi rs. Bjrn Zoga, forstjri Landsptalans, segir a hins vegar hafi inniliggjandi sjklingum fjlga a jaf
      Lkar ettaDeila24. aprl kl. 13:55
        • lafur risson
          Hvar er rherrabyrgin n, egar lfi og heilsu flks, .m.t. barna, er stefnt bra lfshttu??? Varar etta ekki almannavarnir og almannheill??? essi ofangreinda avrun forstjra LSH, er mjg alvarleg, og eir rherrar, sem hundsa essa avrun, hljta a vera sekir fyrir alvarlegri brot, en brot formreglum! Svvirileg afr stjrnarmanna gegn gum og heiarlegum manni, eins og Geir H. Haarde, fyrrverandi forstisrherra, er mjg makleg, auk ess a
          stula a rttarmori, varandi 2. li frleitrar kru svonefnds
          saksknara Alingis; enda var Geir sknaur af llum rum lium hinnar frleitu kru! Hafi sjrnin slandi skmm fyrir! Og er stjrnin e.t.v. ega orin sek um refsivera httsemi, me lfshttulegum niurskuri til heilbrigis- og lggslumla, sem varar almannavarnir og almannaheill; og einkum gagnavart mjg veiku flki, .m.t. veikum brnum! tlar stjrnin a rsta endanlega lfsafkomu fjlda flks, einkum landsbygginni, me frleitu
          stjrnarfrumvarpi varandi sjvartvegsml!
    Gu gefi, a vi vknum ll a yrnirsarsvefni sinnuleysisins, ur en a veri of seint! Birt lagfrt: Afarantt Uppstigningadags, ann 17. ma 2012.

    Me skum um alla Gus blessun,
    lafur risson, cand. theol.





grip af helstu hugsjnum Alberts Schweitzers, allt fr Gufri hans, sifri og til heimspekinnar, ekki sst samrmi vi hans eiginlega lfskllunarstarfs sem kristniboslknis:

Mannvinurinn og kristniboslknirinn Albert Scheitzer, fylgdi efir eirri kllun, a fylgja Jes Kristi ann htt, a gefa Honum allt sitt lf. Byggist s afstaa ekki sst hinni kristnu krleikstr hans, sem kemur srstaklega fram niurlagsorum hnas gufririti snu, um visgur Jes, ar sen kemur skrt fram, a Jess kallar oss enn til fylgdar vi sig sem forum daga, skipar oss fyrir, og bendir oss au verkefni, sem arf a leysa vorum tmum. Og eir, sem hla Honum, mun Hann opinbera sig, og sem segjanlegan leyndardm mun eir sjlfir komast a reyn um, hver Hann er. (Albert Scheitzers, 1954, The Quest of the Historikal Jess, bls. 401; Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson, Albert Schweitzer, visaga, bls. 41). Grundvllurinn er Jess Kristur. essi kristna lfshugsjn Scheitzers, er rofa samhengi, vi kristnibosskipunina sem og a, hvernig Jess, bi lknai sjka, og endurleysti til lifandi trar Hann sem og fyrirmlum Jes til lrisveinanna, a lkna sjka, og boa eim a fagnaarerindi, a Gusrki er nnd. Tengist etta jafnframt grundvallarhugmyndum Schweitzers, a Jess og frumkristnin, vntu komandi heimsslita, og a Guleg tilvera tki vi, og Jess vri hinn fyrirheitni Messas, byggist verulega sari gyinglegri/um heimsslitakenninguu/m, a Gus rki vri nnd, sem byggist ar hinum fyrirheitni Messasi. (Albert Scheitzers, 1954, The Quest of the Historikal Jess, bls. V (ogVI); Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson, Albert Schweitzer, visaga, bls. 36-39. rttar Schweitzer enn endurkomu Krists, ar sem kemur fram skipun Jes til lrisveina sinna, a sinna snum minnstu mebrrum og systrum, .m.t. sjkum, fngum o.s.frv. (Albert Scheitzers, 1954, The Quest of the Historikal Jess, bls. VI). ,,ll lifandi ekking Gui er flgin v, a vr lifum hann sem kleiksvilja hjrtum vorum. (Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson, Albert Schweitzer, vsaga, bls. 270). Allt sem skiptir mli er viljinn, vonin og trin. (Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson, Albert Schweitzer, vsaga, bls. 271).

byggist hin kristna krleikshugsjn Schweitzers, einnig kristilegu siferilegu liti hans, ,,lotningu fyrir lfinu, sem kemur fram kristilegu heimspekiriti hans, Menning og Sifri/Siferi (Kultur und Ethic). ,,Hugtaki ,,lotning fyrir lfinu hefur ll skilyri, segir Schweitzer, til a vera grundvllur einfaldrar lfsskounar, sem allir geta skili, en er um lei samrmi vi krfur rkrnnar hugsunar og samkvm krleikskenningu Jes. (Sigurbjgrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson, Albert Schweitzer, vsaga, bls. 268). essi djpa kristilega lfshugsjn dpkar enn dpt eirrar kristilegu lfshugsjnar, sem fram kemur hinni kristnu krleikshugsjn Alberts Schweitzer, sem kemur ekki sst fram Gufri hans, einkum fyrrnefndum niurlagsorum hans riti snu um visgur Jes, enda fylgdi hann klluninni algjrlega eftir, me v a reisa sjkrahs, Lambarene vi gwefljt, Frnsku Mibaugs-Afrku (A. E. F.), og starfai ar sem kristniboslknir rma hlfa ld. (Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson, Albert Schweitzer, visaga, bls. 81, 250).


Reykjavk, 10. mars 2012. (Birt upphaflega: 25. mars, 2011).

Me skum um alla Gus blessun

lafur risson, cand. theol.


Hfundur er me embttisprf gufri fr H., og hefur lgbundinn rtt til embttisgengis til prestsjnustu.


tlum vi a fara a vakna af yrnirsarsvefni siblindunnar ea tlum vi a horfa upp a, egar frveikt flk, einkum krabbameinssjklingar, njti ekki lengur mannlegrar lknarmeferar sustu daga lfs sns, heldur enn a vera thst?

Hr landi hefur hin kristna drmta krleiksarfleif og vextir hennar, og einkum varandi lknarjnustu til handa hinum sjku, srstaklega vaxi og dafna, allt fr aldmtum 1900. Hinn sgulegi bakgrunnur ess er, a fair Bernard festi kaup jrinni Landakoti, ri 1859, og var ar mist endurreistrar Kalsku kirkjunnar,murkirkjunnar, slandi, ar sem St. Jsefssystur komu ri 1896, og reistu ar Landakotssptala ri 1902, auk ess a stofna ar barnaskla sama r. Mannar- og sklastrf einkenndu starfsemi St. Jsefssystranna, og deildu r ftktinni me eim, sem r hjlpuu. Reistu r einnig St. Jsefssptala Hafnarfiri, ri 1926, auk barnaskla. St. Fransiskusystur komu hinga til lands ri 1936, ar sem r reistu bi sjkrahs og barnaskla Stykkishlmi. Karmelta klaustur var reist Hafnarfiri ri 1946. Plskar Karmelsystur vi rekstri klaustursins ri 1984. (rhallur Heimisson, 2005,Hin mrgu andlit trarbraganna,bls. 182-183; herslubreyting: ).
Hringssysturnar ttu frumkvi a uppbyggingu Landsptalans, Reykjavk, fjra ratug 20. aldar, og a tmum einnar mestu heimskreppu sgunnar. Kvenflagi Hringurinn reisti srstaklega Barnasptala Hringsins, og vinnur enn a varveislu og uppbyggingu barnasptalans.

Gleymum v aldrei, a lknarjnustan, er meal drmtustu arfleifar kristinnar krleikstrar aldanna, auk menntunar, srstaklega barna. Hr skiptir raun ekki mli, um hva land, rki, ea heimslfu, er um a ra. ar sem egar hefur veri byggt upp, bi varandi lknarjnustuna, og ar me tali sjkrahsin, hvort sem m.a. er um a ra Sjkrahs Alberts Schweitzers, Lambarene vi gwefljt, Frnsku Mibaugs-Afrku (A. E. F.), Kalsk sjkrahs, sjkrahs Frakklandi, ea slandi, svo dmi su nefnd, eins og t.d. Landsptalann, verur a vinna markvisst a varveislu og uppbyggingu eirrar jnustu, og arf frekar a fjlga sjkrahsum, og auka lknarjnustuna, en draga r lfsnausynlegri jnustu eirra sem og lknarjnustunnar heild sinni, nr sem fjr. ,,En rkisvald gerir aldrei neitt nema hugarfar almennings s bak vi. (Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson, 1955, Albert Schweitzer, visaga, bls. 178),

Hr verur a koma til bi vikomandi rki sem og einstaklingar og/ea flagasamtk, eins og kristin lknar og/ea kristnibossamtk. Rksvaldi getur aldrei eitt sr, leyst au mannarhlutverk, sem varar mannsmandi lknarjnustu til hins sjka, og nr sem fjr. Meira verur a koma til, og er ntminn allra sst undantekning, rtt fyrir alla tknirunina. Og mitt siblindu tarandans, eru sum Evrpurki, ekki aeins a skera siblint niur til sjkrahsa og lknarjnustu eigin landa, heldur a loka sjkrahsum, og leggja af alla lknarjnustu, sem starfrkt hefur veri, af eirra hlfu, t.d. Afrku, og leggja af alla lknarjnustu. er Grikkland ekki fagurt dmi um sorglegu siblindu, sem leiir af "hinum plitska rtttrnai" miskunnarleysisins! Hr landi blmstrar einnig "hinn plitski rtttrnaur" miskunnarleysisins! m ekki gleyma niurskuri slenkra stjrnvalda til runarmla, sem m.a. felur sr skerta lknarjnustu, til handa hinum sjku. Og ll essi eigingjrnu strf lknar og bjrgunar, eru vanmetin mjg maklegan htt!

Stareyndin er og verur alltaf s, ameira urfi a koma til,en rkisvaldi eitt sr, til a leysa a mannarhlutverk, eins og Albert Schweitzer kemst a ori.(Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson, 1955, Albert Schweitzer, visaga, bls. 178; herslubreyting: ). En a, a meira urfi a koma til en rkisvaldsins eins sr, rttltir hins vegaraldrei niurskuraf hlfu hins opinbera,vert mti! Meira arf hins vegar jafnframt a koma til!Margir hafa gert sr etta ljst, enda hefi flug lknar- og heilbrigisjnustu tplega vaxi og dafna, n slks stunings.
Blessaur hstvirtur velferarrherra landsins tk n nveri tt samt fleiri sjlfboalium, a safna gfugan htt fyrir endurnjun hsnis SEM. samtakanna, me frbrum rangri! g vil ekki tra ru, fyrr en g tek v, a hr s um velviljaan mann a ra, sem vilji einlgni reyna allt, sem hans valdi er, a bjarga a.m.k. v, sem bjarga verur, einkum varandi lknar- og heilbrigisjnustuna!


tlum vi bi sem einstaklingar og j, a fara a vakna af yrnirsarsvefni sinnuleysisins, siferilegs dofa, og skeytingaleysisins, ea tlum vi a horfa upp a, sem "simenntu j" og a jafnvel "beinni tsendingu", egar t.d. heilu ldrunar- og lknardeildunum, eins og fyrirhuga er a gera varandi St.Jsefssptala, Landakoti, veri loka, og frveikir mebrur vorir og systur, sem allra veikust eru, einkum af krabbameini, hljti ekki lengur mannlegrar lknarmefer sustu daga lfs sns, heldur enn a arvera thst??? Frsgn astandenda mjg veiks krabbameinssjklings, sem fram kom seinni frttum Rv. grkvldi (13. oktber 2011), sem hefur fengi metanlega lknar- og krleiksjnustu frnfss og eigingjarns heilbrigisstarfsflks, og hltur a hafa snert a.m.k. innstu samvisku okkar allra, sem byrgra, mennskra og siara einstaklinga og jar! Og hr er ekki sst komi a byrg og hjlpsemi eirra, sem ttu a lta sr mli enn frekar vara, n.t.t. kirkjunnar og kirkjunnar manna, samt bi kristnum lknarflgum sem og llum rum gviljuum einstaklingum og samtkum! Vi erum hr elleftu stundu! Gu gefi, a hr sem og annars staar, veri fora strslysi, me skammsnni/um og skynsamlegri/um kvrun/unum! Slkt verur aldrei, aldrei, meti til fjr!!

Me vinsemd og viringu, og skum um alla Gus blessun!
lafur risson, cand. theol.


Hfundur er me embttisprf Gufri fr Hskla slands, og er me lgbundinn rtt til embttisgengis til prestsjnustu.

Endurbirt

LFSKLLUNARSTARF MANNVINARINS ALBERTS SCHWEITZERS SEM KRISTNIBOSLKNIS, RMA HLFA LD; INNGANGSKAFLI:

INNGANGUR.


Lfshugsjnir mannvinarins og kristniboslknisins, Alberts Schweitzers:
Kristnialdanna og markvisst kristniboiergrundvallaratrii, bi varandigufriAlberts Schweitzers sem og varandilfskllunarstarf hans semkristniboslknis. Rtt hr nnar:[Lfskllunarstarf mannvinarins Alberts Schweitzers sem kristniboslknis rma hlfa ld:[Samantekt til birtingar sem endurbtt drg, til brabirga]].


I


Albert Schweitzer reisti sjkrahs Lambarene vi gwefljt, Frnsku Mibaugs-Afrku (A. E. F.), ri 1913, og starfai ar sem kristniboslknir, rma hlfa ld; endurbtti a, starfai kristnibosst Franskra Mtmlenda, ea ngrenni hennar; samstarfi vi bi Rmversk-Kalska kristniboa og Evangelska, [(SigurbjrnEinarsson/Arnbjrn Kristinsson, 1955, Albert Schweitzer, visaga, einkum bls.81, 250;og fl. heimildir, eins og vi )],allttil dauadags, 5.septembers 1965, en hann starfai allt tmabili, me dyggri astoeiginkonu sinnar, Helenu Bresslau, tt hann hafi ekki haft sama thaldtil fullra starfa, sustu rin, eins og hann hafi upphafi og mibikitmabilsins. (Albert Schweitzer/Baldur Plmason, 1965,skuminningar,bls.109).

Hr kemur skrt fram, hj Albert Schweitzer, varveisla kristinnar trar og arfs/vaxta hennar og ar me kristinnar sifri og siferis, einkum varandi a alkna og lknahinn sjka, oguppfra hann um Jes Krist.[(Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson, 1955,Albert Schweitzer, visaga,bls. 250 og fram; og fl.heimildir, eins og vi ; herslubreyting:)].


II


Hversuerfi tmabilvoru og .m.t. fjrhagslega, var alltafherslahj Albert Schweitzer, og astoar- og samstarfsflki hans,ahaldaskertri jnustusjkrahsisnu, enda mekristna tr og siferi og skynsemi a leiarljsi,- efni og innihald orsins ,,niurskurar varaldreitil staar, og ori ,,niurskurur var helduraldrei til ,,orabk hans/eirra, -sbr.inntakritshans,,,Menning og sifri,ekki sst,,Lotning fyrir lfinu,sem ersamkvm krleikskenningu Jes;(Sigurbjrn Einarsson/ArnbjrnKristinsson, 1955, Albert Schweitzer, visaga, bls. 268; herslubreyting );grundvalla konungi krleikans, Jes Kristi, sem kallar oss til fylgdar vi sig.(Albert Schweitzer, 1954,The Quest ofthe Historical Jesus,bls. 401;Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson,1955,Albert Schweitzer, visaga,bls. 40-41, 180; og fl. heimildir, eins og vi ; herslubreyting:).[{Heimildir, eins og vi , og ekki sst bkur eftir Albert Schweitzer: Gufririt hans, um visgur Jes, (frumtexti ess sku, tt Ensku), fyrrnefnd visaga hans slensku, skuminningar hans slensku,Sjlfsvisaga hans sku, dd ensku:Albert Schweitzer, 1935,My Life and Thought An Autobiography;sem og heimspeki hans, einkum heimspekiriti hans:,,Menningog sifri,ntt.:Albert Schweitzer, 1960,Kultur und Ethik Sonduerausgabe mit Einschluss von Verfall und Wiederaufbau der Kultur Kulturphilosophie,dd ensku:Albert Schweitzer, 1987,The Philosophy of Civilization}].
,,Lotning fyrir lfinu,sem ersamkvm krleikskenningu Jes;(Sigurbjrn Einarsson/ArnbjrnKristinsson, 1955, Albert Schweitzer, visaga, bls. 268; herslubreyting );grundvalla konungi krleikans, Jes Kristi, sem kallar oss til fylgdar vi sig,(Albert Schweitzer, 1954,The Quest ofthe Historical Jesus,bls. 401;Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson,1955,Albert Schweitzer, visaga,bls. 40-41, 180; og fl. heimildir, eins og vi ; herslubreyting:)., svo sannarlega vi frihelgi hins fdda barns, fr getnai sem og alla lknarjnustu, nr sem fjr!


Samantekt og lyktun:

Lknarjnustan skal einnig t miast fyrst og fremst vi lkningu og umnnun sjkra, n ess a telja eftir tilkostna, tt vissulega skal nta hvern eyri sem best, annig a lknarjnustan fi t sem allra best noti sn, n mikils tilkostnas yfirbyggingar. annig ntist hver eyrir sem allra mannlegastan og skynsamlegastan htt, til lknar og hjlpar hinum sjka; ann mannlega og skynsama htt er legurmum fjlga eins og rf er , og dr lknistki ekki ,,loku" notu t.d. inni ,,drum" og notuum skurstofum, bara svo eitt dmi s nefndt! Og strf umnnunnar, lknar, bjrgunar og rannsknar, skulu metin a verleikum, en ekki vanmetin svo miki ann maklega htt, sem gert er alltof miki af afhelguum mannflgum ntmans. Og gleymum aldrei, a lknarjnustan er einn af mikilvgustu arfleif og fegursta vexti kristinnar krleikstrar aldanna! Rofni samhengi arna milli, er ekki von gu, sem sagan sannar!



III

Albert Schweitzer hefur lagt miklaherslu a minna a, semkristniboihefur gert tillknaroghjlparAfrkumnnum. eir hafabtt lkamleg mein innlendraogkennteim hagnta hluti, auk ess, sem eir hafauppfrtt um Jesm Krist.(SigurbjrnEinarsson/Arnbjrn Kristinsson, 1955,Albert Schweitzer, visaga,bls. 250;herslubreyting: ).

Albert Schweitzer starfai sem kristniboslknir rma hlfa ld kristnibosst Franskra mmlenda Lambarene, ea ngrenni hennar, og hafi nin kynni af og samstarf vi ara kristniboa, bi Rmversk-Kalska og Evangelska. annig lsir hann m.a. kynnum snum af kristniboinu: (Sbr. Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson,Albert Schweitzer, visaga,bls. 81, 250).

,,g ber einlga lotningu fyrir v starfi, sem amerskir kristniboar hfu hr og franskir kristniboar hafa haldi fram. eir hafa mta hugsun innlendra manna, mannlegum og kristilegumskilningi, ann veg, a a myndi sannfra jafnvel ramma andstinga kristnibos um a, akenning Jes megnar mikigagnvart frumstum mnnum." (Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson, 1955,Albert Schweitzer, visaga,bls. 250; herslubreyting: ).



IV

essi lykilor mannvinarians og kristniboslknisins, Alberts Schweitzers, segja allt, sem segja arf, og varar eilfgildan sannleika allra tma:

Gleigosaleg oftr ytri getu, samfara vantr andleg vermti etta er eitt af einkennum og meinsemdum samtarinnar.
Trin hi trlega arf a vakna og glast aftur ..., ... trin mildina, miskunnsemina, hgvrina, stina, hjartahreinleikann etta allt, sem Jess talar um sem sjlfsaga hluti, en yfirleitt er hlusta n sem meinlitlar en barnalegar fjarstur.
(SigurbjrnEinasrsson/Arnbjrn Kristinsson, 1955, Albert Schweitzer, visaga, bls. 272;herslubreyting:).


g enda a sinni essum grundvallarlykilorum, Alberts Schweitzers, sem segja allt, sem segja arf varandi kristna krleikstr og si aldanna, og ar me kristilegt sigi allra tma:

Framt mannkyns veltur v, a srhver maur, hvert sem starf hans er, leitist vi a sna, hva snn mennska er. a sem menn lta gjrt essu efni, er vanrksla, en ekki rlg.(Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson, 1955, AlbertSchweitzer, visaga, bls. 274; herslubreyting:).

Birt upphaflega: 7/10 2009.

Birt endurbtt: 15/6 2010; 3/8 2010; 7/4 2011; 14/4 2011; 22/4 2011; 23/7 2011



Me vinsemd og viringu, og me skum um Gus blessun,


lafur risson, cand.theol.




NEI VI ICESAVE!!!!

Hvaa fjrmlareiumenn er veri a vernda, me hugsanlega lgmtum htti, me Icesave samningnum, sem samykktur var Alingi slendinga febrar sl., og hstvirtur forseti lveldisins slands, herra lafur Ragnar Grmsson, tk drengilegu kvrun, ekki sst grundvelli undirskrifta- sfnunar mjg fjlmenns hps slendinga, a synja lgunum samykkis, og vsa mlinu til jaratkvagreislu, anna hvort til samykkis ea synjunar. r ofrkisjir, "fyrrverandi nlendujir", sem hika ekki vi a beita smjir ofrki, - sem r hafa gert gagnvart fjlda smja miklum mli, sem sagan sannar, - yru hjkvmilega, ef einhver lgmarksskynsemi fyrirfinnst anna bor hj eim, a heimta umrddar innistur af tiltlulega fmennum hpi fjrmlareiumanna; hugsanlega er hr annars um lgmta httsemi a ra, sem vel hugsanlega getur veri skaabtaskyld.

g tek svo sannarlega ofan fyrir hstvirtum forseta lveldisins slands, herra lafi Ragnari Grmssyni sem og fyrrverandi hstvirtum forstisrherra, Dav Oddssyni, a svo sannalega slenska jin, alls ekki a urfa a greia innistuskuldir fjrmlareiumanna, sem kom rttiega fram hj honum Kastljsi Rv, hausti 2008.

Hr verur a f skra lagalega niurstu, jafnvel tt mli fri fyrir dmstla; margt myndi mjg lklega koma upp yfirbori, sem alj hefur enn enga vitneskju um; a byggja mli hlutdrgum plitskum grundvelli, er ekkert anna en eins og a byggja sandi; hr verur a byggja traustum lagalegum forsendum, samkvmt meginreglu slenskt rttarfars sem og aljarttar, ar sem byggt er almennt viurkenndum rttarreglum - hvort sem er a landsrtti ea aljartti -, sem eru tlkaar me almennt viurkenndri lagalegri afer, sem er eitt af v grundvallaratrii slenskt rttarfars, sem kennt er Almennri lgfri vi Lagadeild Hskla slands. Og ll rkin rj, sland, Holland og Bretland, eiga vst a teljast til rttarrkja! Anna er a byggja skynsamlegu og ljsu plitsku mati, sem hefur ekkert me lagalega niurstu a ra; m..o. plitskri gettakvrun. Hr verur einnig rkrtt skynsemi a vera hf a leiarljsi, en alls ekki skynsamleg gettakvrun!

Gu gefi, a kristin krleikstr aldanna og siur, megi njan leik gegnsra slenskt mannflag sem og ll nnur mannflg!
Gu blessi sland og slenska j sem og alla ara brur vora og systur, nr sem fjr!!

g enda slmversum sra Matthasar Jochumssonar:

Upp, sund ra j,
me sund radda lj.
Upp allt, sem er og hrrist,
og allt, sem lfi nrist.
Upp, harpa Gus, heimur.
Upp, haf og landageimur.

Krjp lgt, litla j,
vi lfsins narfl.
Eilfum Gui alda
tt dag a gjalda
allt lnsf lfs ns stunda
me leigum sund punda.

Upp, upp, slands j
me eldheitt hjartabl,
Gus slu signd er foldin
ll sekt miskunn goldin:
tt, tt a lifa
ll r og tkn a skrifa.

Kom Jes Krist tr,
kom, kom og oss b,
kom, sterki krleikskraftur,
kveikir di aftur.
Ein tr, eitt ljs, einn andi
einu fsturlandi.

Gu fair, lfs vors lf,
lands vors eilf hlf,
sj, r erum, hrrumst,
og af r lifum, nrumst,
telur minnstu trin
og tmans sund rin.

Matthas Jochumsson

(Slmabk, 1972, bls. 503 - 504).

Og munum, a umrdd pund, eru ekki veraldlegur fjrsjur ea innistureikningar og skuldir, heldur s fjrsjur, sem mlur og ry fr aldrei granda!

Me vinsemd og viringu og skum um Gus blessun!

lafur risson, cand. theol.

Hfundur er me embttisprf Gufri fr Hskla slands og er me lgbundinn rtt til embttisgengis til prestsjnustu.


HUGVEKJA: LKN OG MISKUNN, ANDSTTT MISKUNNARLEYSI HEIMSINS:

Matteusarguspjalli, 25. kaptula, versum 34-36 og 40, stendur rita:
Og mun konungurinn segja vi til hgri: ,Komi r, hinir blessuu fur mns, og taki a erf rki, sem yur var bi fr grundvllun heims. v hungraur var g, og r gfu mr a eta, yrstur var g, og r gfu mr a drekka, gestur var g, og r hstu mig, nakinn og r klddu mig, sjkur og r vitjuu mn, fangelsi var g, og r komu til mn.
Konungurinn mun svara eim: ,Sannlega segi g yur, a allt, sem r gjru einum minna minnstu brra, a hafi r gjrt mr.

Bn: , Gu inn anda gefu inn,
er glir krleik, von og tr,
og veit hann helgi vilja minn,
svo vilji eg a, sem elskar .

v hungraur var g, og r gfu mr a eta; yrstur var g, og r gfu mr a drekka; gestur var g, og r hstu mig, nakinn og r klddu mig, sjkur og r vitjuu mn, fangelsi var g, og r komu til mn. Hr eru drstu fjrsjir og vextir kristinnar sluhjlplegrar krleikstrar taldir upp. Einn eirra er, a vitja hins sjka. Hva er a vitja? Samkvmt dpsta skilningi kristinnar sluhjlplegrar krleikstrar aldanna, hefst vitjun til hins sjka bninni, ar sem opna er fyrir frelsandi og lknandi n og miskunn Gus, Kristi Jes, til handa eim sjka. etta sndi Jess sjlfur lfi snu, bi egar Hann lagi hendur yfir sjka, en einnig egar Hann mlti fyrir bn fyrir hinum sjka, (t.d. egar Hann lknai son hundrashfingjans). Bnin er hr grundvllurinn, ea llu heldur lykillinn a eirri endanlega n og miskunn Drottins, Kristi Jes, sem gaf lf sitt til lausnargjalds, d krossi eim daua, sem vi hfum kalla yfir okkur, sigrai dauann, og fullnai ann sigur me upprisu sinni fr dauum. Hr komum vi a kjarna kristinnar krleikstrar aldanna, ar sem einn af vxtunum er, a sjkir hafa noti umnnunar og lknar. S umnnun og lkn byggist bnalfinu, san btast vi bein lknarstrf og umnnun, ar sem hins sjka er vitja, hvort sem er heimahs ea sjkrahsum. Og sast en ekki sst a vitja sinna nnustu sem og annarra.
Vitjunin hefst og me bninni, sem er lykillinn a frelsandi og lknai n Drottins. essa heildarmynd verum vi a hafa, til a sj bjargtraustan grundvll ess, a sjkir njti fram lknar og miskunnar, annars vegar fyrir bnina, og hins vegar fyrir beina lknarjnustu og umnnun.. Loks kemur svo a v a vitja hins sjka, eins og Jess sndi sjlfur, t.d. er Hann kom a sjkrabei tengdamur Smonar Pturs; en Hann hafi bei fyrir henni. Hr er um a ra endanlegau miskunn og n Drottins, sem mila er san til hins sjka.

Lknar- og heilbrigisjnustan, bi hr landi og annars staar, er ein af drmtustu arfleif og vexti kristinnar krleikstrar aldanna. Bnin er hr grundvallaratrii, ea llu heldur lykillinn a grundvellinum, sem er eilf frelsandi og lknindi n Drottins, Kristi Jes, og vanti ann grundvll, er ekki von gu. Nkvmlega ennan htt byggu kalsku systurnar upp lknarstarfsemi sna byrjun sustu aldar; vissulega fylgdi essu lknarstarfi kostnaur, sem var samt af skornum skammti, sem hins vegar var nttur til hins trasta. N Drottins og bnin var eim a leiarljsi, grundvalla konungi krleikans, Kristi Jes. Sama er a segja um lknarverk mannvinanna systur Mur Theresu og kristniboslknisins Alberts Scwheitzers. Og raun einnig framhaldandi uppbygging lknarjnustunnar hr landi fyrri hluta sustu aldar, t.d. me stofnun sjkrasamlags, sem ntt var sem bestan og skynsamlega htt.

Lknarjnustan, .e. umnnun sjkra og bjrgun mannslfa, verur a byggast fram bjargi aldanna, annars er voinn vs, eins og komi hefur daginn, ekki bara hr landi, heldur va um hinn vestrna heim; hva eim lndum, ar sem ftkt er hva mest, eins og Afrku, Asu og var, og var ekki btandi. hafa vestrn rki, samri vi Aljagjaldeyrissjinn (AGS.), loka fjlda sjkrahsa (ekki bara skori niur jnustuna), va Afrku og Asu; jafnvel Austur-Evrpu. Hr er ekkert um anna a ra en glp gegn mannkyni! Og ngu mikill er s glpur vestrnna rkja, a skera niur jnustuna eigin lndum; ef ekki er hugsa um eigin egna, hvernig m bast vi v, a huga s a fjarlgum lndum; og er sland langt fr v a vera hr undantekning; vert mti hefur hr landi tt sr sta, mikill silaus niurskurur, einkum til lknar- og heilbrigisjnustunnar sem og runarhjlpar.

hefur og ftkt m.a. hr landi aukist, sem er ekkert anna en afleiing andlegs hruns, sem lngu var hafi, ur en hi svonenfnda bankahrun var, hausti 2008. Og andlegur ttur bankahrunsins ea kreppunnar er skammarlega vanmetinn, og ekki sst s flagslega einangrun, sem bitnar harast eim, sem enga sk eiga standinu. Andlegum tti svonefndrar kreppu er alfari gleymt!! Vi erum bi siblind og skeytingarlaus, ef vi sjum etta ekki. Landsstjrnin er aeins a framkvma a, sem a.m.k. hugur hluta almennings, stendur til. Og ess meiri jarskmm er hr um a ra, a sland skuli enn teljast til ess, a vera meal tekjuhstu ja, heild sinni. Rkiskassinn er ekki tmur; er skori silausan niur varandi au strf og jnustu, sem eru upp lf og daua komin. Og jafnfarmt er ess meiri jarskmm, hversu hi svonefnda bil milli tekjuhrra einstaklinga og tekjulgra, er alltaf a aukast og aukast. a er me llu verjandi, a lta mennskar manneskjur sem daua hluti ea tlur papprum, .m.t. stran hp eldri borgara og ryrkja sem og ann fjlda ungs flks, sem hefur neyst til ess a flytja af landi brott, og jafnvel misst heimili sitt, og getur ekki lengur brauftt sig og sna hr landi. Andlegur ttur slkra falla er einnig skammarlega vanmetinn.

Kristnibosskipunin hr heldur betur vi, fyrr var rf, n nausyn. Ef afkristnunin heldur fram og ekki er huga a okkar minnstu mebrrum og systrum hinum vestrna heimi, hva verur um au fjarlgu raunabrn; au munu ekki njta nokkurrar lknarjnustu, sem neinu nemur, auk eirra fjlda milljna, t.d. Afrku, og ekki sst mra og barna, sem munu vera hungurmora, ofan hinar milljnirnar, sem egar hafa fengi a deyja Drottni snum, vegna sinnuleysis og skeytingarleysis hinna efnari ja. Hr kemur enn skrar fram, hversu mikils er um vert, a rjfa ekki samhengi milli kristnibos og kristilegrar hjlparstarfsemi, nr sem fjr. Okkur kemur vi, ef vi viljum anna bor teljast kristin, ney mebrra vorra og systra, hvort sem au standa okkur allra nst, eru ngrenninu, ea hvort heldur au bi 10 km. ea 4000 km. fjarlg fr okkur. Og vi megum heldur ekki gleyma a lta okkur nst, einnig varandi ftkt, sem leitt hefur af hinni andlegu ftkt mannflagsins, og er rsk bi heimskreppunnar og bankahrunsins, hr landi, vegna ess a haft var alltof miki a leiarljsi, s fjrsjur, sem ml og ry fr granda, sem bitnar san harast eim, er sst skyldi, og enga sk eiga standinu. Skeytingarleysi og siblinda taranda ntmans m ekki n hr rtum, n annars staar. Gulaust lf leiir ekki aeins af sr lkamlegan daua, heldur einnig andlegan; .e. gnar eilfri sluhjlp nungans, sem er vissulega a alvarlegasta essu. Ef til vill erum vi komin aftur byrjunarreyt. Er land vort frekar ori a kristnibosakri, frekar en a teljast kristi land? En er um a gera a byggja upp og a endurreisnin s bygg bjargi aldanna, Kristi Jes, en ekki taranda hvers tma, og leggja ess meiri sherslu hina snnu innvii jnustunnar til handa hinum sjku og eirra, sem eru nauum einn ea annan htt; ea eins og forstumaur Samhjlpar sagi, a aldrei sem fyrr hafi veri eins mikil rf a varveita og efla velferarjnustuna sem n, einmitt eim astum, sem vi blasa dag. Hin kristnu sjnarmi lsa eins og ljs myrkri grimmrar og skeytingarlausrar heimshyggju, og sinnuleysi, sem byggist botnlausum forarpytti gulauss miskunnarleysisins. Endurreisn sjkrasamlags kmi hr a fullum notum sem og skattlagning inngreislur lfeyrissji (ekki afturvirkt), sem vri einnig mjg skynsamlegt, til a tryggja ekki sst skerta lknar- og mannarjnustu, til handa llum, h sttt og stu og h efnahag, og nta f til lknar- og velferarjnustunnar sem allra besta htt, n nokkurs niurskurar til jnustunnar sjlfrar.

Og sem fyrr segir, megum vi aldrei gleyma a lta okkur nst. Mannvinurinn og kristniboslknirinn, Albert Schweitzer, kemst m.a. svo a ori:

Mnnum httir til ess a leita langt yfir skammt. Oft sj eir fjarlg og srst verkefni hillingum og lta sr sjst yfir nnur, sem eru hendi nst og engu a sur veigamikil og rf. ... . (Sigurbjrn Einarsson/Arnbjrn Kristinsson, 1955, Albert Schweitzer, visaga, bls. 272).

Vari er hrri fjrframlgum, bara svo eitt dmi s nefnt, fyrir utan ll gluverkefnin, til hins nja tnlistar- og rstefnuhss, svonefndrar Hrpu ea sem nemur 33 milljrum krna, sama tma og skori er niur til lknar- og heilbrigisjnustunnar, sem stefnir lfi veiks flks bra httu; forgangsrin er hr strhttuleg!!! Fleiri hundru heilbrigisstarfflks hefur veri sagt upp; lagi verur nr brilegt gagnvart v heilbrigisstarfsflki, sem eftir stendur; jnustan skerist, og bilistar straukast. Hr er veri a spara eyrinn, en henda krnunni, fyrir utan a, sem aldrei, aldrei verur meti til fjr! Sama er a segja varandi sklastrf, lggslu, og nnur strf bjrgunar, og varar almannaheill, o.s.frv.

Strf lknar, miskunnar, bjrgunar, uppeldis- og menntunnar, eru srstaklega vanmetin mjg maklega htt. Um a bil 660 heilbrigisstarfsmnnum hefur sagt upp strfum hj Landsptalanum, auk fjlda manns ti landsbygginni; tt vert mti brn rf hefi veri v, a fjlga eim verulega, ekki sst astum ntmans, bi ti landsbygginni og Landsptalanum. Athygli vekur, a um 90% eirra starfsmanna, sem sagt er hr upp, eru konur, sem einkum sinna hreingerningu, sem engin starfsemi gti veri n, og hjkrun, umnnun og rannsknum. Hin hefbundnu kvennastrf eru hr srstaklega vanmetin mjg maklegan htt.

Ef bgur efnashagur hefi ri ferinni varandi fyrrnefnd lknarstrf, og tarandinn ri ferinni, - en veraldleg ftkt var meiri en n, andsttt v er varar hina andlegu ftkt, - hefi ekkert ori af eim; a hefi ekki svara kostnai, mia vi tarandann dag. Grundvallarspurningin er v essi: tlar mannflagi a byggja lf sitt sandi tarandns, sinnuleyisins, skeytingarleysisins, m..o. siblindu og sileysi hins grimma taranda, ea byggja lf sitt bjargi aldanna, Drottni Jes Kristi, me n, lkn og miskunn Drottins a leiarljsi, varveislu og uppbyggingu kristinnar krleikstrar aldanna, ar sem hvert mannslf sem og eilf sluhjlp ess, er metanlegt, ar sem eim fjrsji er safna, sem mlur og ry fr aldrei granda, er teki fram yfir forgengilegan au, sem mlur og ry fr eytt, og stefna ar me lfi snu, samborgara sinna og annarra, bra lfshttu og ney, og stefna eigin eilfri sluhjlp voa sem og annarra, mia vi or Drottins Jes Krists. annig er dmdur sakamaur, sem gerir irun, betri mlum, en ,,heiarlegur ntmamaur, sem byggir sandi tarandans og sinnuleysins, sem telur irunar ekki rf; samanber irun rningjans vi hli Jes krossinum: Og Jess sagi vi hann: ,,Sannlega segi g r: dag skaltu vera me mr Parads. (Lk. 23. kap., vers 43). Og allir eru fyrirhugair, fr grunvllun heims, til eilfs hjlpris og eilfs lfs Kristi Jes. Hinir rttltu, ea llu heldur rttlttu, muna fara til eilfs lfs, a er allir eir, sem metaka, og hafna ekki eilfu hjlpri Gus, Drottni vorum Jes Kristi til eilfs hjlpris, og leifa Kristi Jes a lifa sr og llu snu lfi; lifa irun og helgun. Og allir, allir, eru fyrirhugair til eilfs hjlpris og eilfs lfs, Drottni vorum og Frelsara, Kristi Jes, konungi konunganna, konungi krleikans.

Opnum hjrtu vor fyrir Honum, og bl Krists mun hreinsa oss stugt af synd, og vr lifa senn irun og helgun, og munum vi fyllast Heilgum Anda, Anda huggunarinnar, sem mun starfa okkur, sem mun san fullnast himnum.

Mannvinurinn, kristniboinn og skulsleitoginn, Bjarni Eyjlsson (1913-1972), ritstjri Reykjavk, kemst svo a ori essari fgru ingu hans hinum fgru slmversum Norska mannvinarins og kristniboans, K.L.Reichelt (1877-1952), sem segir allt, sem skiptir mli varandi a a fylgja Kristi sem einlgur lrisveinn Hans, krleikssamflagi Hans:

, DROTTINN, g vil aeins eitt:
A efla rki itt.
, kk, a n s var mr veitt,
sem vakti hjarta mitt.
g verur, Jess, ekki er
a eiga a vera num her,
en vinarnafn valdir mr,
mig vafir bltt a hjarta r,
, hjlpa mr
a hlnast eins og ber.

, lt mig f a finna ljst,
hve flksins ney er sr.
Mr gef inn stareld brjst
og einlg hryggartr.
ljsi nu lt mig sj
hvern l, sem ney og heini j,
v neyin hans er hrp fr r
a hjlpa eins og baustu mr -
a dauastund
me djarfri frnarlund.

eitt g veit: Mitt auga sr
undraveru sn,
er langri vi loki er
og lf og kraftur dvn:
g s itt rki sigur fr,
til srhvers ls itt frelsi nr,
og essi mikli helgra her,
sem hjlp og lfi fann r,
ig, lknin bl,
mun lofa alla t.

(Slmabk 1972 Reichelt Bjarni Eyjlsson)


a a bija fyrir hinum sjka, og a hann njti lknar og umnnunar, nr sem fjr, er sitt hvor greinin sama vnvii ess alkrleika, sem Jess Kristur er, konungi konunganna, konungi krleikans, Drottins vors og Frelsara, sem gaf okkur llum lf sitt, fddist hr jru niri hinum fyrstu jlum, frelsai og lknai sjka, og d krossi vegna okkar synda og misgjra, og fullnai sigur sinn yfir dauanum, me upprisu sinni. Myndist gj milli greinanna, er voinn vs, eins og komi hefur daginn. Nkvmlega sama gildir varandi fangann sem og ara , sem nauum eru staddir, .m.t. ftktargildrum, og eirri flagslegu einangrun, sem fylgir slkum gildrum, einn ea annan htt, andlega sem efnislega, samkvmt orum Jess Krists, Hans, sem kemur aftur, og tekur sna elskuu og blessuu fur sns til sn himinn sinn, ar sem ekki er til framar sorg, sjkdmar, n nokkur renging n jning, heldur eilf glei og fgnuur, Rki Hans, hinum nja himni og hinn nju jr, ar sem dagur rennur ei framar, ar sem rkir eilf jla- og pskaglei heima hj Gui, vi hli konungs kongunna, konungs krleikans, Drottins Jes Krists, Heilgum Anda, ar sem vera endurfundir stvina. egar sorgin kveur dyra, og gir vinir kveja, er ekkert sem huggar en s vissa, a Drottinn Jess Kristur tekur ll brnin sn heim til sn; stendur vi hli okkar allra sorginni, og gefur loks endurfundi vina og stvina.
Tkum tr mti Drottni vorum, Endurlausnara og Frelsara, Jes Kristi, sem kallar oss til fylgdar sem forum, og lagi sjlfan sig slurnar fyrir oss, til ess a vr mttum a eilfu lifa me Honum krleikssamflagi Hans, sem llum er fyrirhuga. fyllumst vr Heilgum Anda, sem br oss og vxum helgun; lifum irun og helgun. munum vr hljta ann dyrarsveig, sem fullnast vi lok tmanna himnum, ar sem vera endurfundir vina og stvina. verur fgnuur vor fullkominn. g enda me orum mannvinarins og kristniboslknisins Alberts Schweitzers:

,,Hann kemur til vor eins og kunnugur nafnlaus gestur, sama htt og Hann kom forum vi bakka vatnisins, Hann kom til essarra manna, sem ekki vissu hver Hann var. Hann segir smu orin: ,,Fylg mr! Og Hann bendir oss au verkefni, sem Hann arf a leysa vorum tmum. Hann skipar fyrir. (*Kllun Jes Krists, sem er rofa samhengi vi kristnibosskipunina, sj einkum Metteusarguspjall, 28. kap., vers 18-20). Og eim, sem hla Honum, hvort sem eir eru vitrir ea fvsir, mun Hann opinbera sjlfan sig v, sem eir f a reyna samflagi Hans af erfileikum, tkum, og rautum og jningum, og sem segjanlegan leyndardm munu eir lra og komast sjlfir a raun um Hver Hann er. (Albert Schweitzer, 1954, The Quest of the Historical Jesus, bls. 401. *Innskot og herslubreyting: ). S segjanlegi leyndardmur er, a Jess er Kristur, Sonur hins lifanda Gus Fur vors himnum; hinn sanni Messas! Amen!

Me skum um Gus blessun,

lafur risson, cand. theol. Hfundur er me embttisprf gufri fr H., og hefur rtt til embttisgengis til prestsjnustu.


EILF MISKUNNSEMD GUS, SAMHLIA HINNI KRISTILEGU KRLEIKSKRFU UM MISKUNNSEMD, ANDSTTT MISKUNNARLEYSI HEIMSINS, SEM BIRTIST EKKI SST SILAUSUM NIURSKURI, EINKUM TIL LKNAR- OG BJRGUNARSTARFA OG BANNI KRISTINNI MENNINGARARFLEIF SKLUM:

HUGVEKJA: MATTEUSARGUSPJALL, 24. KAP., VERS 34-36 OG 40:

Matteusarguspjalli, 24. kaptula, versum 34-36 og 40, stendur rita:

Og mun konungurinn segja vi til hgri: ,Komi r, hinir blessuu fur mns, og taki a erf rki, sem yur var bi fr grundvllun heims. v hungraur var g, og r gfu mr a eta, yrstur var g, og r gfu mr a drekka, gestur var g, og r hstu mig, nakinn og r klddu mig, sjkur og r vitjuu mn, fangelsi var g, og r komu til mn.
Konungurinn mun svara eim: ,Sannlega segi g yur, a allt, sem r gjru einum minna minnstu brra, a hafi r gjrt mr.

Bn: , Gu inn anda gefu inn,
er glir krleik, von og tr,
og veit hann helgi vilja minn,
svo vilji eg a, sem elskar .

v hungraur var g, og r gfu mr a eta; yrstur var g, og r gfu mr a drekka; gestur var g, og r hstu mig, nakinn og r klddu mig, sjkur og r vitjuu mn, fangelsi var g, og r komu til mn. Hr eru drstu fjrsjir og vextir kristinnar sluhjlplegrar krleikstrar taldir upp. Einn eirra er, a vitja hins sjka. Hva er a vitja? Samkvmt dpsta skilningi kristinnar sluhjlplegrar krleikstrar aldanna, hefst vitjun til hins sjka bninni, ar sem opna er fyrir frelsandi og lknandi n og miskunn Gus, Kristi Jes, til handa eim sjka. etta sndi Jess sjlfur lfi snu, bi egar Hann lagi hendur yfir sjka, en einnig egar Hann mlti fyrir bn fyrir hinum sjka, (t.d. egar Hann lknai son hundrashfingjans). Bnin er hr grundvllurinn, ea llu heldur lykillinn a eirri endanlega n og miskunn Drottins, Kristi Jes, sem gaf lf sitt til lausnargjalds, d krossi eim daua, sem vi hfum kalla yfir okkur, sigrai dauann, og fullnai ann sigur me upprisu sinni fr dauum. Hr komum vi a kjarna kristinnar krleikstrar aldanna, ar sem einn af vxtunum er, a sjkir hafa noti umnnunar og lknar. S umnnun og lkn byggist bnalfinu, san btast vi bein lknarstrf og umnnun, ar sem hins sjka er vitja, hvort sem er heimahs ea sjkrahsum. Og sast en ekki sst a vitja sinna nnustu sem og annarra.

Vitjunin hefst og me bninni, sem er lykillinn a frelsandi og lknadi n og miskunn Drottins. essa heildarmynd verum vi a hafa, til a sj bjargtraustan grundvll ess, a sjkir njti fram lknar og miskunnar, annars vegar fyrir bnina, og hins vegar fyrir beina lknarjnustu og umnnun.. Loks kemur svo a v a vitja hins sjka, eins og Jess sndi sjlfur, t.d. er Hann kom a sjkrabei tengdamur Smonar Pturs; en Hann hafi bei fyrir henni. Hr er um a ra endanlegau miskunn og n Drottins, sem mila er san til hins sjka. Bnin er hr grundvallaratrii, ea llu heldur lykillinn a grundvellinum, sem er eilf frelsandi og lknindi n Drottins, Kristi Jes, og vanti ann grundvll, er ekki von gu. Nkvmlega ennan htt byggu kalsku systurnar upp lknarstarfsemi sna byrjun sustu aldar; vissulega fylgdi essu lknarstarfi kostnaur, sem var samt af skornum skammti, sem hins vegar var nttur til hins trasta. N Drottins og bnin var eim a leiarljsi, grundvalla konungi krleikans, Kristi Jes! Sama er a segja um lknarverk systur Mur Theresu og kristniboslknisins Alberts Scwheitzers! Og raun einnig varandi framhaldandi uppbyggingu lknarjnustunnar hr landi, nnast alla sastlina ld, t.d. me stofnun sjkrasamlags, sem ntt var sem bestan og skynsamlega htt; og langt fram essa ld, sem skila hefur landinu okkar, heilbrigisjnustu, sem er heild sinni, ein s besta heimsmlikvara!

Lknarjnustan, .e. umnnun sjkra og bjrgun mannslfa, verur a byggast fram bjargi aldanna, annars er voinn vs, eins og komi hefur daginn, ekki bara hr landi, heldur va um hinn vestrna heim; hva eim lndum, ar sem ftkt er hva mest, eins og Afrku, Asu og var, og var ekki btandi. Og kristnibosskipunin hr heldur betur vi, fyrr var rf, n nausyn. Ef afkristnunin heldur fram og ekki er huga a okkar minnstu mebrrum og systrum hinum vestrna heimi, hva verur um au fjarlgu raunabrn; au munu ekki njta nokkurrar lknarjnustu, sem neinu nemur, auk eirra fjlda milljna, t.d. Afrku, og ekki sst barna, sem munu vera hungurmora, ofan hinar milljnirnar, sem egar hafa fengi a deyja Drottni snum, vegna skeytingarleysis hinna efnari ja. Hr kemur enn skrar fram, hversu mikils er um vert, a rjfa ekki samhengi milli kristnibos og kristilegrar hjlparstarfsemi, og nr sem fjr. Okkur kemur vi sem kristnum einstaklingum ney mebrra vorra og systra, hvort sem au standa okkur allra nst, eru ngrenninu, ea hvort heldur au bi 10 km. ea 4000 km. fjarlg fr okkur. Og vi megum heldur ekki gleyma a lta okkur nst, einnig varandi ftkt, sem leitt hefur af hinni andlegu ftkt mannflagsins, sem bitnar san eim, er sst skyldi.

Skeytingarleysi og siblinda taranda ntmans m ekki n hr rtum, n annars staar. Gulaust lf leiir ekki aeins af sr lkamlegan daua, heldur einnig andlegan; .e. gnar eilfri sluhjlp nungans, sem er vissulega a alvarlegasta essu. Ef til vill erum vi komin aftur byrjunarreyt. Er land vort frekar ori a kristnibosakri, frekar en a teljast kristi land? En er um a gera a byggja upp og a endurreysnin s bygg bjargi aldanna, en ekki taranda hvers tma, og leggja ess meiri sherslu hina snnu innvii jnustunnar til handa hinum sjku og eirra, sem eru nauum einn ea annan htt; ea eins og forstumaur Samhjlpar hefur sagt, a aldrei sem fyrr hafi veri eins mikil rf a varveita og efla velferarjnustuna sem n, einmitt eim astum, sem vi blasa dag. Hin kristnu sjnarmi lsa eins og ljs myrkri grimmrar og skeytingarlausrar heimshyggju, sem byggist botnlausum forarpytti gulauss miskunnarleysisins. Endurreysn sjkrasamlags kmi hr a fullum notum SEM OG HIN SKYNSAMA HUGMYND BYRGRA AILA UM SKATTLAGNINGU INNGREISLU TIL LFEYRISSJA (EKKI AFTURVIRKT) til a tryggja skerta lknar- og mannarjnustu, til handa llum, h sttt og stu og h efnahag, og nta f til lknar- og velferarjnustunnar sem allra besta htt, n nokkurs niurskurar til jnustunnar sjfrar.

Og enn er hert siblindum niurskuri til ofangreindrar lknarjnustu, einnig hr landi, sem og lggslu og annarra eirra starfa, sem lta a almannaheill og almannvrnum, sem m.a. kom fram fjldauppsgnum starfsflks Rkistvarpsins, n nveri. Og enn vofa fjldauppsagnir yfir eim stttum, sem umhyggja, lkn og bjrgun mannslfa, samt uppeldi, uppfrlsu og annarri umnnun, einkenna! Hr er ekki aeins veri a spara eyrinn og henda krnunni, heldur er veri a setja lf og heilsu flks httu, auk ess lags, sem enn mun aukast hj eim, sem eftir vera essum vanmetnu, en gfugu strfum umhyggju, lknar og bjrgunar. Og n skal einnig kristin arfleif bnnu sklum, .m.t. a halda Litlu jlin, ea njta kristilegrar slgslu a sk foreldra barnanna!!! Lgra verur varla lagst, af hlfu afkristnaar og afsiarar borgarstjrnar!!! Og hafi borgarstjri skmm fyrir!!! Hr er um a ra raunverulegt mannrttindarbrot nafni "mannrttinda", og mannrttindi mikils meiri hluta flks virtur a vettugi!!!
Auk ess er menningararfleif fullvalda rkis vanvirt!!!

Ef bgur efnashagur hefi ri ferinni varandi fyrrnefnd lknarstrf, og tarandinn ri ferinni, - en veraldleg ftkt var meiri en n, andsttt v er varar hina andlegu ftkt, - hefi ekkert ori af eim; a hefi ekki svara kostnai, mia vi myrkan tarandann dag.

Grundvallarspurningin er v essi: tlar mannflagi a byggja [lf sitt] sandi tarandns og siblindu hans, ea byggja [lf sitt] bjargi aldanna, me n, lkn og miskunn Drottins a leiarljsi, varveislu og uppbyggingu kristinnar krleikstrar aldanna, ar sem hvert mannslf sem og eilf sluhjlp ess, ar sem eim fjrsji er safna, sem mlur og ry fr aldrei granda, er teki fram yfir forgengilegan au, sem mlur og ry fr eytt, og stefna ar me lfi snu, samborgara sinna og annarra, bra lfshttu og ney, og stefna eigin [eilfri] sluhjlp voa, mia vi or Drottins Jes Krists, konungar konunganna, konungar krleikans. annig er dmdur sakamaur, sem gerir irun, betri mlum, en "heiarlegur ntmamaur", sem byggir sandi siblinds taranda, sem telur irunar ekki rf; samanber hins vegar irun rningjans vi hli Jes krossinum: Og Jess sagi vi hann: "Sannlega segi g r: dag skaltu vera me mr Parads." (Lkasarguspjall, 23. kaptuli, vers 43).

Allir eru fyrirhugair, fr grunvllun heims, til eilfs lfs Kristi Jes. Hinir rttltu muna fara til eilfs lfs, a er allir eir, sem metaka, og hafna ekki eilfu hjlpri Gus, Drottni vorum Jes Kristi til eilfs hjlpris, og leifa Kristi Jes a lifa sr og llu snu lfi; lifa irun og helgun.

a a bija fyrir hinum sjka, og a hann njti lknar og umnnunar, nr sem fjr, er sitt hvor greinin sama vnvii ess alkrleika, sem Jess Kristur er, konungi konunganna, konungi krleikans, Drottins vors og Frelsara, sem gaf okkur llum lf sitt, fddist hr jru niri hinum fyrstu jlum, frelsai og lknai sjka, og d krossi vegna okkar synda og misgjra, og fullnai sigur sinn yfir dauanum, me upprisu sinni. Myndist gj milli greinanna, er voinn vs, eins og komi hefur daginn. Nkvmlega sama gildir varandi fangann sem og ara , sem nauum eru staddir, einn ea annan htt, andlega sem efnislega, samkvmt orum Jess Krists, Hans, sem kemur aftur, og tekur sna elskuu og blessuu fur sns til sn himinn sinn, ar sem ekki er til framar sorg, sjkdmar, n nokkur renging n jning, heldur eilf glei og fgnuur, Rki Hans, [hinum nja himni og hinn nju jr, ar sem dagur rennur ei framar], ar sem rkir eilf jla- og pskaglei heima hj Gui, vi hli konungar konunganna,konungar krleikans, Drottins Jes Krists, Heilgum Anda, ar sem vera endurfundir stvina.

Amen.

Bijum.

Himneski Fair. Vr lofum ig og kkum n na
og miskunn. Vr felum r land vort og j.
Blessa forseta vorn, landsstjrn, alingismenn,
og dmendur. Gef a ramenn jarinnar leiti
vallt innar handleisu, einkum til a standa vr
um lfnausynlega grunnjnustu landi voru sem
og lfsnausynlega runarhjlp. Hjlpa oss llum,
himneskri miskunnsemd inni, til a sj skyldur vorar,
um a standa vr um lfsnausynlega lknarjnustu
landi voru sem og runarlndum, sem og nnur
strf uppeldis- og menntunar, bjrgunar- og lggslu.
Vk srstaklega burt niurrifsstarfi guleysisins og
miskunnarleysisisns, sem m.a. vill banna kristna trararfleif
sklum, einkum hj Reykjavkurborg.

Gef, a kirkja, sjkrahs og skli, standi saman n,
hli vi hli, kristnu mannflagi, nr sem fjr.
Vr felum r sjka og vanheila, sorgmdda og , sem
hyggjur jaka. Vitja eirra og bt r hverju bli.
Vr felum r heimili vor og fjlskyldur. Vr felum
r kirkju na um va verld. Vr felum r allt
kristnibo, nr sem fjr, allt hjlparstarf, og
ekki sst Haiti, og kkum a allt, og ekki sst
hjlparstarf slensku bjrgunarsveitarinnar. Kom me
na himnesku n, miskunn, huggun og lkn, inn lf
hvers og eins. Fyrir Jes Krist, Drottin vorn og Frelsara.

Amen.

lafur risson, cand. theol.

BIRT UPPHAFLEGA 24. JANAR 2010

ENDURBIRT ME LAGFRINGUM 17. OKTBER 2010; MIVIKUDAGINN 20. OKTBER 2010.

Hfundur er me embttisprf gufri, og er me rtt til embttisgengis til prestsjnustu.


Nsta sa

Um bloggi

Ólafur Þórisson

Höfundur

Ólafur Þórisson
Ólafur Þórisson
Hfundur er me embttisprf gufri fr Hskla slands, og hefur lgbundinn rtt til embttisgengis til prestsjnustu. Hfundur er a vinna a MA-ritger um mannvininn og kristniboslkninn Albert Schweitzer. Hfundur er einnig a vinna a greinaskrifum um Albert Schweitzer, sem birtast srstaklega essari heimasu (bloggsu).
Aprl 2014
S M M F F L
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30      

Heimsknir

Flettingar

  • dag (19.4.): 0
  • Sl. slarhring: 0
  • Sl. viku: 0
  • Fr upphafi: 1055

Anna

  • Innlit dag: 0
  • Innlit sl. viku: 0
  • Gestir dag: 0
  • IP-tlur dag: 0

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband